Kampreferat 25. maj 2008

2-2 på Engen

Johannitterne fik endnu et point til samlingen med et uafgjort resultat mod FB i endnu en varm formiddagskamp på Engens knastørre bane. 2-2 var det logiske resultat på en lige kamp, hvor spændingen var intakt til sidste fløjt, men som Johannitterne dog burde have vundet.

Tempoet bar præg af den stigende varme, og derfor var der også langt mellem de store chancer i 1. halvleg. Tættest på kom Morten med et godt skud på undersiden af overliggeren, som havde fortjent bedre. Men holdene måtte gå til pause uden mål.

2. halvleg bød til gengæld på adskillige mål, hvoraf det først blev sat ind af FB efter en sjælden forsvarsfejl af gæstespilleren Scheel. Dette førte til et målmandsskifte mellem den ellers vikarierende målmand Frede og Mathias, der før har stået mellem stængerne med blandet succes.

Efter få minutter i marken lykkedes det netop Frede at sende et perfekt hjørnespark ind i hovedet på Morten, der næsten ikke kunne undgå at score. Der skulle ikke gå lang tid, før Johannitterne igen var i målhumør, denne gang på et frispark fra kanten af feltet, som Kiplev på elegant vis eksekverede til mål via stolpen.

Føringen holdt dog ikke kampen ud, idet det lykkedes FB at udligne kort før slutfløjtet. En logisk afslutning på en kamp, som begge hold kunne have vundet, men dog med en lille overvægt til Johannitterne på chancekontoen.





























Retur til foregående

Featured spillerprofil

Morten

Topscoreliste

  • Frede: 8
  • Morten: 8
  • Mathias: 1
  • Aksel: 1

Sidste kamp

Turnering
Johannitterne - Bk. Skjold
Lørdag d. 18/10 kl. 11.00
Engen

Forrige kamp

Turnering
Amager FF - Johannitterne
Lørdag d. 11/10 kl. 11.00
John Tranums Alle